Indretning af nyt, stort badeværelse i et højt kælderrum. En typisk, totalrenovering af et kælderrum med fugtige vægge og gulv, som tidligere var svært at anvende. Vægge blev flyttet, gulvet gravet op og ydervægge blev understøbt, isoleret og vandsikret. Resultatet blev et fantastisk badeværelse med badekar, stor bruseniche og masser af plads, der giver fornemmelsen af velvære. Armaturer er fra Arne Jacobsens Vola-serie og møblerne omkring vasken er fra Multiform. Skabe og bordplade er i røget eg og passede lige på millimeteren. Et badeværelse, hvor der i den grad er kælet for materialerne og detaljerne er en daglig nydelse.