Skitseprojekt

Det hele starter med et opkald – 61697415. Her fortæller I helt kort om jeres projekt og sammen aftaler vi et møde hos jer, hvor I kan uddybe jeres behov og drømme, vi besigtiger huset eller grunden og registrerer de eksisterende forhold. I kan læe mere om Det første Møde her. Med udgangspunkt i mødet fremsendes et mødenotat og et honorartilbud på udførelse af skitseprojektet.

Skitseprojektet indeholder typisk:

  • plantegninger
  • opstalter af facader
  • kort beskrivelse
  • eksteriør/interiør perspektiver

Myndighedsprojekt

Er der tale om en helt ny ejendom eller en tilbygning skal der søges om en byggetilladelse hos jeres kommune. Med udgangspunkt i skitseprojektet udføres de relevante tegninger og dokumenter, som skal danne grundlag for byggeansøgningen.

Myndighedsprojektet indeholder:

  • Målsatte plantegninger, opstalter og snit.
  • Situationsplan med eventuel indtegnet kloakplan
  • Skriftlig ansøgning
  • Arealopgørelse

Projektering

Når byggetilladelsen er på plads, kan projekteringen af bygningen begynde. Med andre ord er det arbejdstegningerne og beskrivelse af arbejdet som entreprenøren og håndværkerene skal bygge huset efter. I denne del besluttes materialer, inventar, placering af VVS- og elinstallationer, ect.

Det er også i denne fase hvor der tages kontakt til ingeniør, landskabsinspektør og geoteknikker. Projekteringen udmunder i et komplet sæt tegninger og en omfangsbeskrivelse, som kan sendes ud til entreprenørerne for at indhente tilbud på projektet. Når tilbuddene er indhentet hjælper vi med at se dem igennem, udvælge og måske forhandle med entreprenøren. Slutteligt udarbejder vi tids- og betalingsplan og entreprisekontrakt, som juridisk dokument for aftalen.

Projekteringen indeholder typisk:

  • Målsatte plantegninger, opstalter og snit.
  • Situationsplan med eventuel indtegnet kloakplan
  • Omfangsbeskrivelse
  • Detailtegninger
  • Tilbudslister
  • Entreprisekontrakt.

Byggeforløb

Under byggeforløbet er det essentielt for en god proces, at I har nogen, der kan holde jer i hånden og som i kan spørges til råds undervejs. Det er naturligvis en god idé, at det er en person, der har prøvet det før og som har den fornødne viden. Det har vi og vi vil stå på hovedet for at få projektet til at forløbe så smertefrit og optimalt som muligt.

Vi assisterer med byggetilsyn, afholdelse af byggemøder og udarbejdelse af de vigtige byggemødereferater. Der er forskelligt fra projekt til projekt hvor meget hjælp vores bygherrer ønsker vores hjælp. Sammen finder vi et niveau der passer til jer og opgavens omfang.

Byggeforløbet indeholder typisk:

  • Byggetilsyn
  • Byggemødereferater
  • Økonomistyring
  • Aftalesedler
  • Mangellister
  • Afleveringsgennemgang
  • 1 og 5 års gennemgang
Norling A Arkitekter
Løvfaldsvej 16
3460 Birkerød
Tlf. 6169 7415
kontakt@norlinga.dk

Tilmeld nyhedsbrev

Navn:
E-mail: